Viden om » Den 3 delte hjerne | Flemming Mortensen

Den 3 delte hjerne

Den 3 delte hjerne består af følgende:

Menneskehjernen

Kort skitseret er menneskehjernen, neocortex, den store grå masse med en masse bugter og bøjninger på, der ligger lige under kraniet. Det er den del af hjernen der adskiller os fra dyrene og den del der blandt andet sætter os i stand til at reflektere, have et sprog og til at lære og udvikle al den teknologi som vi omgiver os med. Det er også her vilje, normer og værdier bor og evnen til bevidst at hæmme eller fremme forskellige sider af personligheden.

Pattedyrhjernen

Pattedyrhjernen eller det limbiske er den del af hjernen vi har tilfældes med andre pattedyr. Krybdyr og andre laverestående dyr har ikke denne hjerne eller den er meget lidt udviklet. Pattedyrhjernen meget forenklet sagt er en slags fordelercentral mellem krybdyrhjernen og menneskehjernen. Det er også her mange følelser bor og evnen til at være social og tage ansvar overfor andre.

Krybdyrhjernen

Krybdyrhjernen er den forlængede rygmarv og lillehjernen og er den hjerne mennesker og krybdyr har fælles. Hjernen hos et voksent krybdyr svarer til hjernen på et 7 uger gammelt menneskefoster. Denne del af hjernen styrer mange vitale funktioner i kroppen som vi i øvrigt ikke har nogen direkte indflydelse på. Bl.a. styres Hjertet, åndedræt, og instinkter fra denne del af hjernen. I forbindelse med traumer, skader og smerter er det styringen af instinkter og reflekser der er det interessante ved denne del af hjernen.

Konflikten mellem de tre hjerner

Når man arbejder ud fra forståelsen af ”Den 3 delte hjerne”, kan man i rigtigt mange tilfælde skabe store forandringer, ofte på få samtaler.

For mig at se, ligger mange såkaldte psykiske problemer i, at der er en ”konflikt” mellem de forskellige dele af hjernen. Hvis reptilhjernen f.eks. gerne vil flygte væk fra noget ubehageligt (f.eks. på en arbejdsplads) mens viljen i menneskehjernen holder en tilbage (jeg skal jo tjene penge), opstår der en spændingstilstand i nevesystemet på samme måde som hvis man kører og bremser i en bil samtidig med at man gasser op. Dette kaldes stress.

Denne spændingstilstand kan udmønte sig i både fysiske og psykiske symptomer som f.eks. muskelspændinger, forhøjet blodtryk, hjertebanken og angst, selvværdsproblemer, depression eller generel usikkerhed.

Ved at skabe en balance mellem de forskellige dele af hjernen, vil spændingstilstanden ophøre og symptomerne vil aftage og til sidst helt forsvinde. På denne måde kan man i rigtigt mange tilfælde afhjælpe f.eks. stress, gener efter chok og traumer, eksamensangst og selvværdsproblemer.